Bæredygtigt byggeri er relevant uanset, om du skal bygge nyt eller bygge om. Hvis du ønsker at bygge bæredygtigt, bør du vurdere de enkelte materialers CO2-aftryk og miljøpåvirkning, og du bør vurdere materialernes samlede livscyklus. Fornybare produkter som fx træ er et bæredygtigt valg, hvis der er tale om certificeret træ, der kommer fra bæredygtig skovdrift, og som er fældet og behandlet på en ansvarlig måde.
Hvis du vil bygge bæredygtigt, bør du tænke ”hele vejen rundt”. Skal du renovere din bolig, kan du undersøge om de materialer, du skal skifte, kan genanvendes, om du kan gøre mere for at opnå energibesparelser, og hvad de nye produkters forventede levetid er.
Udvikling af nye bæredygtige byggematerialer går meget stærkt i disse år, så hvis du vil være sikker på, at du får den mest bæredygtige løsning, så kontakt en af vores certificerede rådgivere i bæredygtigt byggeri, så vi kan guide dig til de rette valg.