Knauf Danogips indervægssystem er et enkelt system bestående af stålprofiler og gipsplader. Fordelene er mange. Knauf Danogips har MK-godkendelse på indervægge. MK-godkendelsen er din garanti for høj kvalitet og gennemtestede løsninger. Godkendelserne er foretaget af ETA Danmark A/S.

Ved at variere typen af profiler, antallet af gipspladelag, samt anvendelsen af mineraluld i hulrummet, kan indervægssystemet opfylde selv de strengeste krav til brand, lyd og styrke i alle typer af byggerier.

Vores gipsstål og profiler finder du her!

Vores gipspladeskruer finder du her!

Download Knaufs beregningsprogrammer her!

Download Knaufs manualer her!

Alle typer af gipsplader til dine byggeprjekter

Knauf indervægssystem er en let og ergonomisk løsning, er fleksibelt og giver ikke begrænsninger i den arkitektoniske kreativitet. Dette gælder alle typer indervægge - lige fra helt almindelige standardvægge til avancerede funktionsvægge som fx røntgenvægge, vådrumsvægge eller indbrudssikre vægge.

Hvilken type gipsplade skal du vælge?

Hvilken gipsplade, du skal vælge, afhænger af dit byggeprojekt. Forskellige typer af konstruktioner stiller forskellige krav til de byggematerialer, du anvender, herunder typen af gipsplade.

Herunder får du en hurtig oversigt over de typer af gipsplader, som vi forhandler hos Byggecenter.dk. Ønsker du yderligere vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at besøge vores fysiske butik på Gammel Køge Landevej og snakke med vores faguddannede personale.

GDS gipsplader

En GDS gipsplade er en billig gipsplade, som er godkendt til klasse 1 beklædning. Disse kan du bruge til konstruktion af indendørs skillevægge og lofter og lignende. Vær opmærksom på, at denne type gipsplade ikke kan anvendes til konstruktioner, der kræver MK-godkendelse, hvilket bl.a. gælder for vådrum og brandvægge.

Hos Byggecenter.dk får du Danmarks laveste pris på GDS gipsplader. Vi er lagerførende på Moland GDS gips, så du hurtigt kan komme i gang med dit byggeprojekt.

Stiller dit byggeprojekt andre krav til de gipsplader, du skal bruge, så finder du også følgende plader i vores sortiment:

  • • MK-godkendte gipsplader
  • • Vådrumsgips
  • • Brandsikker gips
  • • Gipsplade med isolering
  • • Ekstra stærke gipsplader
  • • Lydisolerende gipsplader
  • • Letvægtsgips
  • • Vindgips

MK-godkendt gipsplade

A-1 gipspladen er en standardgipsplade og er en af de mest benyttede typer gipsplader. Disse gipsplader er MK-godkendte og betyder derfor, at pladerne kan anvendes i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje. A-1 gipsplader kan anvendes til konstruktion af vægge, lofter og etagedæk indendørs. Hos Byggecenter.dk forhandler vi Knauf Classic Board A-1 gipsplader.

Vådrumsgips

Til konstruktion af indvendige vægge i vådrum eller andre rum med høj fugtpåvirkning kan du anvende Knauf Solid Wet Board H-1. Pladen er MK-godkendt og er en sikker løsning til eksempelvis badeværelser, omklædningsrum, bryggers og toiletter m.m.

Vådrum er lokaler med høj fugtpåvirkning, og hvor vægge og gulve udsættes for direkte påvirkning fra vandhaner og brusere eller høj luftfugtighed. Rum, der har et afløb, regnes altid for vådrum og skal jvf. Bygningsreglementet altid have både vandtætte vægge og gulve.

Søger du en komplet vådrumsløsning til vægge, lofter og gulve, så gå til Jackoboard vådrumsplader.

Brandsikker gips

Når du skal bruge gipsplader med stor brandmodstandsevne, kan du benytte Knauf Secura Board F-1 og Knauf Fireboard. Secura Board F-1 er MK-godkendt og lever op til de danske krav for brandsikkerhed. Pladen anvendes i bærende vægge og konstruktioner i træ.

Fireboard er en ubrændbar gipsplade, der anvendes til dækning af stålkonstruktioner og kan anvendes i konstruktioner, hvor der er krav om brandbeskyttelse i op til 120 minutter. Fireboard er ligeledes MK-godkendt.

Gipsplade med isolering

Knauf Varmvæg er en højisolerende gipsplade med påmonteret 30 mm varmeisolerende materiale. Denne type gipsplade med isolering er ideel til indvendige efterisolering af kolde ydervægge, der ellers er i sund tilstand. Med Knauf Varmvæg monterer du en ny indervæg og isolering på én gang. Disse gipsplader kan ikke anvendes i vådrum eller i fugtige kældre, og som udgangspunkt heller ikke oven på vægge med en diffusionstæt overflade.

Ekstra stærke gipsplader

Til vægge, hvor du vil opnå større styrke og stor bæreevne, kan du anvende Ultra Board U-1. Ultra Board 15 er desuden MK-godkendt til enkeltlagsløsninger i vådrum.

Slagfaste og lydisolerende gipsplader

Solid Board I-1 er hårdere end traditionelle gipsplader og derfor mere slagfast. Derudover har Solid Board gipspladen gode lydisolerende egenskaber pga. pladens højere massefylde.

Letvægtsgipsplade

Light Board B-1 er en let gipsplade, der er fremstillet med særlig teknologi, der får gipspladerne til kun at veje 6,7 kg/m2. Til trods for den lettere vægt kan gipspladen anvendes i både vægge og loftkonstruktioner på samme måde som standard gipsplader.

Vindgips

Clima Board EH-3 er en fugtimprægneret, vindtæt og samtidig diffusionsåben vindgipsplade. Den fungerer som vindspærre på ydervægge og som brandbeskyttelse ved stråtækt tag. Vindgipspladerne kræver at blive beklædt med facade og/eller tagbeklædning, men kan i en kortere periode godt tåle at blive udsat for vejrpåvirkning.